1

Om Lene Essenbæk Karlsson

Jeg giver dig konkrete værktøjer til personlig udvikling

Som metakognitiv og kognitiv psykoterapeut har jeg stor glæde og succes med at gøre en forskel ved at dele meget konkrete værktøjer, som du kan bruge i din hverdag. Værktøjer som har gjort en stor forskel for mig i mit liv og som jeg nu brænder for at give videre.

Min bror sov ind i fredags. 1000 tak for at have givet min mand og jeg så mange redskaber at være i verden med. Det gør hele forskellen når verden ramler igen og igen. Din måde at brænde for at formidle og kæmpe for, at vi andre forstår vigtig heden, af det du kan, er så inspirerende, så tak for at dele ud og være så dygtig og kærlig.

Kærlig hilsner S.Z

Baggrund og uddannelse​

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og en MCT-I Registered Therapist fra MCT Institute. Jeg arbejder aktivt på at forbedre mine færdigheder gennem samarbejde med dygtige MCT-terapeuter og månedlig supervision.

Jeg afholder også pårørendegrupper for Bedre Psykiatri i København. Jeg var medvirkende i dokumentaren ‘De pårørende – når ens barn rammes af psykisk sygdom,’ der vandt Robertprisen 2022.

Erfaring

Jeg har arbejdet som leder inden for marketing og kommunikation, men min lidenskab for menneskelige relationer og kommunikation førte mig til at uddanne mig som psykoterapeut. Jeg brænder for at arbejde med mennesker og fremme deres unikke potentiale.

Midtvejs i livet har jeg oplevet udfordrende sider af tilværelsen, hvilket har lært mig at være åben, lyttende og forstående. Jeg tror på at forandring er mulig, og det er vigtigt at finde nye veje, hvis det er nødvendigt.

Livsstil og interesser

Jeg prioriterer positive oplevelser og tid til mig selv. Jeg tilbringer derfor mange gode timer i naturen med at vandre og vinterbade. Mit liv og arbejde i dag som coach og terapeut er yderst livsgivende for mig og en stor passion.

Kontakt mig for yderligere informationer når du kan mærke, at nu er det nu, og du er klar til forandring. Du kan enten ringe, sms eller maile. Så er første skridt taget og du er allerede på vej.