Podcast

De pårørende samtalesaloner

Vi ønsker at formidle håb og tro på livet for pårørende til psykisk sårbare.

Vi vil skabe en platform, hvor der er fokus på positive og personlige fortællinger om den pårørendes rolle, udfordringer og copingstrategier.

Hvem er værterne i De pårørende samtalesaloner?

Lene Essenbæk Karlsson

Psykoterapeut

Hanne Tychsen

Konsulent

Jette Nørgaard

Senior ArtDirector

Psykoterapeut

Lene Essenbæk Karlsson

Det er så vigtigt fortsat at formidle og sætte ord på livet som pårørende og at gøre det med fokus på måder at holde fast i livet selv, mens man står tæt på men alligevel langt væk, som pårørende.

Jeg mener der er mange måder at takle livet på, også psykologisk. Men når livet først rigtig rammer en og man selv begynder at synke, så er min vinkel først og fremst den Metakognitive tilgang.

Jeg er MCT-I certificeret på lever 1 & 2 fra Oxford I Juli 2023. Undervejs i samtalerne vil jeg komme ind på lidt af teorierne og måderne at styrke sig selv på. “At holde fast i at elske uden at bekymre sig syg.”

Om Hanne:

“Hanne har stor viden om systemet og byder gerne ind med egne erfaringer som pårørende, som jeg ved mange kan spejle sig i og få inspiration fra. Både med humor og alvor – der er ikke langt til latter og omsorg”.

Om Jette:

“Jette er samlingspunktet i hendes dynamiske familie, og er helt naturligt også blevet det blandt os 3. Hvor der er hjerterum er der pladsrum. Jettes ærlighed og åbenhed skaber skarpe vinkler og tydelig kommunikation til glæde for os alle”.

Konsulent

Hanne Tychsen

”Min indgang til at stifte foreningen De Pårørende og etablere et podcast forum er mine 16 års erfaring som pårørende til min voksne datter. Jeg vil gerne øse af min viden, mine holdninger med vægt på tro, håb og positive vinkler som andre pårørende kan spejle sig i og føle sig inspireret af.

Jeg vil gerne kigge fremad og mit allervigtigste budskab til andre pårørende/forældre til psykisk syge børn er, at  vi skal stole på os selv, da vi kender vores børn bedst. Jeg arbejder med udsatte voksne (misbrugere, psykisk syge, hjemløse) i mit arbejdsliv og har derigennem tilegnet mig god erfaring på det professionelle plan. Jeg er mor til min datter på 31 år, der som 14 årig blev udredt og diagnosticeret med ADHD, senere OCD og generaliseret angst.

Mit hjerte banker især for området – søskende som pårørende. Jeg ønsker med min formidling at skabe fokus på, at psykisk sygdom kan ramme alle typer af familier og at det ikke er nogens skyld”.

Om Lene:

“Lene er professionel og empatisk psykoterapeut. Lenes store force er sin meta-kognitive tilgang – og personlige erfaringer, der direkte formidles i vores samtaler. Lenes høje energi giver et vigtigt boost til vores arbejde med samtalesalonerne”.

Om Jette:

“Jette er vores top kreative og idérige deltager med hjertet på rette sted. Jette håndterer og lander vores mange bolde i luften med skarphed og smittende entusiasme”.

Senior Art Director

Jette Nørgaard

Jettes søn udviklede et hashmisbrug i teenageårene og blev diagnosticeret med en udviklingsforstyrrelse. (ADD, social angst og skitzotypi)​

“Min indgang til dokumentarfilmen og senere stiftelsen af foreningen De Pårørende er, at jeg er mor til en søn, som blev diagnosticeret med ADD som 17-årig. Det udviklede sig til misbrug og indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Jeg har haft brug for at dele mine oplevelser og har via deltagelse i pårørendegrupper af to omgange haft stor glæde af andre pårørendes støtte og erfaringer. Det arbejde vil jeg gerne forsat være aktiv omkring for at støtte andre. Og for at give en tro på, at der er en måde at lære at leve med pårørenderollen.”​

De mange års erfaring med pårørendegrupper, individuelle terapeutiske forløb, dokumentaren “De pårørende” og egne erfaringer med psykisk lidelse, samt pårørende problematikker medvirker til at dette emne er et jeg brænder for.

Om Hanne:

“Hanne er vores stærke “No-bull-shit” og handlekraftige deltager, som kender til arbejdet med udsatte via sit arbejde i det kommunale regi.”​

Om Lene:

“Uden Lene for bordenden i dokumentarfilmen om De Pårørende, havde det været svært at nå i mål. Lene er professionel og hardcore coach. Lenes store force er hendes meta-kognitive tilgang – et greb alle kan bruge som værktøj”.