Om mig

Som metakognitiv og kognitiv psykoterapeut har jeg stor glæde og succes med at gøre en forskel ved at dele meget konkrete værktøjer, de kan bruge i deres hverdag. Værktøjer som har gjort en stor forskel for mig i mit liv og som jeg nu brænder for at give videre.

Min interesse for menneskelig udvikling er stor og for hele tiden at holde mig up to date og være godt rustet er jeg certificeret MCT-institute terapeut hos Adrian Wells.

År 2022-23 er jeg igang med at studere Level 2 i UK hos MCT-i.

Desuden afholder jeg pårørendegrupper for Bedre Psykiatri i København.
I Januar 2021 udkom dokumentaren  “De pårørende – når ens barn rammes af  psykiag sygdom” på TV2 om forældre til børn med psykiske lidelser. Her følger vi en af de pårørendegrupper og den rejse forældrene går igennem under et gruppeforløb.

Dokumentaren kan ses på Tv2 play eller Filmstriben, og vandt Robertprisen 2022.

Kursus forløb i MCT psykoterapi for DAP samt fordrag for kommuner, virksomheder og frivillige organisationer.

Jeg har arbejdet som leder inden for marketing og kommunikation, men valgt at videreuddanne mig til psykoterapeut. Jeg har altid værdsat relationen og kommunikationen mellem mennesker højt og forstår hvor nemt misforståelser kan opstå. Jeg brænder for dette utroligt spændende område – at arbejde med mennesker og fremme det unikke.

Jeg har fundet ud af hvor vigtigt det er at priotere positive oplevelser og finde tid til mig selv også. Jeg tilbringer derfor mange gode timer i naturen med at vandre eller vinter bade. Mit liv og arbejde i dag som coach og terapeut er yderst livsgivende for mig og en stor passion.

Her midtvejs i livet har jeg også erfaret nogle af livets mere udfordrende sider. Disse erfaringer har lært mig ikke at dømme men at være åben, lyttende og forstående. Der er en grund til at vi gør som vi gør, spørgsmålet er bare om det hjælper dig i dag eller du også har lyst til at prøve noget nyt.

Kontakt mig for yderligere informationer når du kan mærke, at nu er det nu, og du er klar til forandring. Du kan enten ringe, sms eller maile. Så er første skridt taget og du er allerede på vej.

Jeg holder mig opdateret bla. ved at fast spare med andre dygitge MCT terapeuter, samt få supervision 1 gang om måneden med den meget kompetente Leg psykolog och Leg psykoterapeut Göran Parment Registered MCT Therapist, Level 1 & 2.

De varmeste hilsner

Lene Essenbæk Karlsson

lene@yourmind.dk

20197304

Jeg er medlem af Dansk psykoterapeutforening og MCT-I Registered Therapist fra MCT Institute

MCT institute