Dokumentarfilm

I slutningen af 2018 startede filminstruktør Vibe Mogensen og jeg processen i af finde forældre der havde børn unge som gamle der kæmper med psykiske lidelser. Vi ønskede medvirkende, til en filmisk undersøgelse af det at være forældre til et menneske med en psykiatrisk diagnose. Forældre som ønsker at deltage i et gruppeterapiforløb med ligesindede under ledelse af en professionel terapeut.

Vi var heldige at der var modige forældre som gerne ville være med i denne proces. Og vi har heldigvis også kunne udvide forløbet, således at vi i 2019  filmede 10 gruppe sessioner. Fik lov til at følge dilemmaerne og betydningen af at møde andre i tilsvarende situationer og ikke mindst arbejde med forskellige terapeutiske værktøjer, for at kunne håndtere hverdagen som pårørende.

Undervejs er undersøgelsen og senere filmen blevet støttet af Det Danske Filminstitut ved filmkonsulent Cecilia Lidin og produceres af filmproduktionsselskabet ”Bullitt-Film” ved Vibeke Vogel, instrueres af Vibe Mogensen og i samarbejde med undertegnede som terapeut.

Målet her i 2020 er at få den redigeret og fremvist på TV2 til efteråret, som en del af en psykiatri tema uge.

Jeg ser frem til at se resultatet når det har været igennem Vibe Mogensens kompetente arbejde. At se formidlingen af liv, håb og håbløshed. Alle de kampe der bliver kæmpet i kærlighedens tegn.

Dokumentarfilm

Filminstruktør Vibe Mogensen har deltaget i en af de pårørende grupper som jeg afholder i samarbejde med Bedre Psykiatri. Her er der lidt info om hendes egne erfaringer i en gruppe og inspiration til filmprojektet:

”Det er så rørende at høre de andre forældres fortællinger, mærke deres store kærlighed til deres børn, og samtidig dele deres store bekymring, smerte og sorg. Vi genkender os selv i hinanden. Det forløser noget i mig.

Da jeg tog hjem derfra, vidste jeg, at jeg havde fundet et fællesskab.

Det handler om paradokser i forhold til de syge børn og dilemmaer i familien. At leve med sit vilkår. At skabe rum for sig selv. At kunne nyde livet med god samvittighed. Jeg er optaget af det følelsesmæssige spekter, som forældrene er i, og som de deler i fællesskabet.”